tirsdag den 12. juli 2011

Grøn salat med friske jordbær, balsamico og ost

Jordbær er min livret om sommeren! Jeg elsker de røde, dejlige bær og spiser dem hver dag. Enten til Skyr med lidt mysliknas, i koldskål eller smoothies. Men jordbær smager også vidunderligt sammen med balsamicoeddike, peber og ost - helst den spanske manchego eller bare italiensk mozarella. Og denne grønne salat er allerede blevet serveret mange gange som tilbehør til grillkød eller som en let frokost hjemme hos mig! Prøv selv og kom i sommerstemning!

Du skal bruge:
1 pose blandet grøn salat
Manchego ost eller mozarella i skiver
10 store jordbær
Balsamicoeddike eller balsamic glaze
Salt og peber, f.eks. lang peber

Sådan gør du:
Rengør salaten og lad den dryppe af inden du kommer den i din salatskål. Gør jordbærene rene, fjern stilken og skær i mindre stykker. Anret oven på den grønne salat og tilsæt frisk kværnet peber (evt. lang peber). Skær så osten i små stykker og anret også i salatskålen. Vend det hele med balsamicoeddike og smag til med salt og peber - Eller server med balsamico glaze ved siden af! Velbekomme...

TIP! Som en lille appetitvækker serverer jeg også små pindemadder med jordbær, lidt ost og balsamico glaze. Det er en herlig lille hapser, som vækker stor glæde mens man venter på hovedmåltidet!

2 kommentarer:

  1. Uhm, jeg er også blevet ret fristet af de salater med jordbær i. Det lyder så frisk og lækkert.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...