søndag den 28. december 2014

NY LOW CARB BOG: Sund og smuk madlavningsinspiration fra The Food Club

Jubiii! Nu er Ditte Ingemann's nye kogebog Low Carb med The Food Club endelig udgivet på forlaget Gyldendal - og sikke en smuk bog sprængfyldt med sund inspiration! Jeg er i forvejen stor fan af Ditte's blog The Food Club, billeder og kogebøger - så endnu en bog på hylden i mit køkken er himmelsk. Low Carb-bogen frister med 80 forskellige opskrifter på sund mad med få kulhydrater, ingen tilsat sukker og rene råvarer. Kort sagt, rigtig mad som din krop vil elske dig for. Og serveret helt uden sundheds-religion. Bogen oser af ren og skær madglæde med stor passion for de gode råvarer, smagen og ikke mindst kærligheden for det æstetiske i måltidet. Mit mundvand løber max til bogens uimodståeligt lækre opskrifter som f.eks. mandelgrød, spicy tortilla, funky hotdogs, kokosrejer eller tacos. For slet ikke at glemme opskrifterne på søde sager og desserter, der kan nydes med god samvittighed; kokosbarer med peanutbutter og pistacie samt raw cheesecake…. uhmnnn. Low Carb-kogebogen er perfekt til et nytårsfortsæt, der for mit vedkommende kommer til at handle om mindre sukker og mere overskud til sund madlavning.

Low Carb fra The Food Club er udgivet på Gyldendal og koster ca. 260 kr. Ditte Ingemann har udgivet flere anbefalelsesværdige bøger; Salater fra The Food Club, Sunde Søde Sager samt e-bogen Morgenmadsmissionen. 

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det er mig, der takker fordi du deler ud af dine køkkenguldkorn. Tillykke med den meget flotte bog endnu engang!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...